Kaninliv - Informationsside om kaniner og kaninforum

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Fodring af kaniner

 

Hvad spiser kaniner?

Kaniner er planteædere og tåler ikke animalsk føde. Deres kost skal bestå af grovfoder (forklares længere nede) kun suppleret med kraftfoder. Desuden skal de altid have adgang til frisk og rent vand.

Kosten skal ideelt set indeholde:

- mindst 18 % fordøjelige fibre
- mindst 12 % ufordøjelige fibre
- 12-16 % råprotein (16-18% for kæmperacer)
- 1-4 % råfedt
- 0,6-1% calcium

Kaniner har meget sarte maver og kan ikke tåle et direkte foderskift. Alt nyt mad kræver tilvænning.
De ved ikke instinktivt, hvad de kan tåle, og hvad de ikke kan. Derfor er det vigtigt ikke at give kaninen adgang til noget, der er giftigt for den.


Kaniner skal IKKE have salt-, kalk- eller mineralsten. Det belaster deres nyrer, og det eneste, stenene gavner, er dyrehandlerens indtjening.
Diverse gnaverslik, såsom yoghurtdrops bør også undgås, da det har et højt sukkerindhold og desuden inderholder animalsk protein.
Vitamindråber i vandet er ikke nødvendige, men de skader ikke. Mange giver det om vinteren, da det formodentlig hjælper til at holde vandet frostfrit længere.

Grovfoder (hø, halm og grønt)
Kaninen skal altid have adgang til rent hø og halm - det er deres vigtigste foder.
De fibre, der findes i hø, er afgørende for en god fordøjelse, og stråfoderet er kaninens primære mulighed for at slibe tænderne, som vokser gennem hele livet.

Usprøjtet grønt.
Der kan bl.a. gives:
- mælkebøtter og græs - plukket, ikke slået
- rodfrugter: fx gulerod, persillerod, pastinak, selleri, rødbede og jordskok
- krydderurter: fx persille, oregano, basilikum, dild, estragon, mynte, merian og rosmarin

I små mængder kan der gives:
- kål: fx hvidkål, rødkål, rosenkål og blomkål
- squash og spinat
De kan ikke tåle grønt fra løgfamilien, fx porrer

Frugt kan også gives i mindre mængder. Der kan gives:
- fx æble, pære, papaya, melon, ananas og banan

Usprøjtede grene bør gives regelmæssigt, da det også er en god måde for kaninen at slibe tænderne på.
Det er dog ikke alle grene, som kan bruges - grene fra stenfrugttræer (fx kirsebær og blomme) indeholder blåsyre, som i større mængder er giftigt for kaniner. Der kan gives grene fra fx æble- og pæretræer, bøg, pil og gran.

Kaninpiller (kraftfoder):
gives typisk en gang dagligt. Det er vigtigt at huske, at kraftfoder er et tilskudsfoder.
Det er bedst at fodre med kaninpiller og ikke gnaverblanding, da blandingsfoder ofte indeholder for meget fedt og sukker, og fordi kaninen kan sortere i maden, så den ikke får det, den har brug for. Se den ideelle sammensætning længere oppe.

Som tommelfingerregel skal kaninen have ca 25 g kraftfoder pr kg (forventet) voksenvægt.
Men det er meget individuelt for hver enkelt kanin, så det er kun et hint. Der skal tages hensyn til, hvor meget hø der spises; hvor aktiv kaninen er; om den har unger; om den er i fæld. I det hele taget skal mængden tilpasses kaninens behov. Gives der meget grønt ved siden af, reduceres mængden af piller.

Er kaninens kost sammensat rigtigt?
Kaniner er pseudodrøvtyggere. Dvs de spiser en del af deres egen afføring. Den del ses som  små, brune 'vindrueklaser'. Den indeholder et enzym, som er vigtig for fordøjelsen.
Hvis kaninen ikke spiser den, er det tegn på, at den får for meget kraftfoder.

Afføringen skal være lysebrun. Hvis den er mørk, får kaninen for lidt hø.

Det er hverken sundt at være under- eller overvægtig. Det er vigtigt at tilpasse fodermængden den enkelte kanins behov - ikke hvad en kanin af pågældende race burde veje.
Overfodring med kraftfoder er en af de hyppigste dødsårsager hos kaniner i fangenskab!